Der er nogle, der mener at man kan betragte paradentose som et forstadie til skørbug, en sygdom som skyldes mangel på c-vitamin. Dyr kan selv producere c-vitamin, det kan vi mennesker ikke, derfor er det vigtigt at få nok tilført udefra. Og hvad er så nok?
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget c-vitamin man har brug for, og også forskelligt fra den ene situation til den anden. Hvis man har en betændelsestilstand eller anden sygdom i kroppen, er behovet forøget, ligeledes hvis man er meget stresset. Der er nogen, der anbefaler helt op til 18 g om dagen. Andre foreslår, at man finder sit eget niveau ved at trappe op til den mængde, hvor man begynder at få diarre. Så går man et par gram ned, og det er så ens nuværende behov. Det kan anbefales, hvis man ønsker at eksperimentere sig frem, at man trapper langsomt op – og evt. langsomt ned igen. Gå helst efter en god kvalitet, depotpiller og syreneutrale.
C-vitamin undersøges i øjeblikket for positiv virkning på: blodkarrenes funktion, slidgigt, kræft, sårheling, hormonproduktionen.
Desuden giver c-vitamin øget energi, bedre humør, bedre immunforsvar generelt.
Dosis: Gerne mellem 3 g dagligt og helt op til 18 g.
Forskning tyder på, at mennesker med paradentose generelt har brug for større doser c-vitamin end andre - læs artiklen her.