Translate

Endogain - genskabelse af knoglen

Midlet med det engelske navn Endogain er udviklet i Sverige. Det fremmer dannelsen af knoglemasse og er almindeligt kendt, også blandt danske tandlæger, men oftest kun som et middel, der bruges i forbindelse med opsætning af implantater,

altså kunstige tænder, hvor Endogain hjælper til at fastgøre implantatet hurtigere. Men Endogain kan også fremme dannelsen af knoglemasse omkring den naturlige tand. Det er en behandling, der udføres over 2-3 gange, hvor stoffet – efter en dybtgående rensning - lægges op til knoglen inde under tandkødet, hvorefter der lukkes af, så stoffet kan få lov at virke. I mange tilfælde vokser ny, tiltrængt knoglemasse frem og lukker de hulrum, hvor betændelse kan dannes, og sikrer, at tanden igen sidder fast. Det er, så vidt jeg ved, kun få danske tandlæger, der benytter Endogain på denne måde, men muligheden er der altså. En sådan behandling vil typisk koste omkring 5000 kr. Det er så op til dig at vurdere, om det er pengene værd, eller om du hellere med det samme vil have tanden trukket ud og evt. betale 18.000 for et implantat. Jeg har personligt kendskab til en mand, der i midten af 90'erne var i færd med at skulle have trukket en fortand ud, men i stedet gennemgik denne behandling. Knoglemassen blev gendannet, og han har sin fortand endnu, 17 år efter.