Translate

Fragaria Vesca mod tandsten

Der findes et ganske harmløst middel, som har vist sig virksomt over for paradentose. Det hedder Fragaria Vesca og kan endnu ikke fås i Danmark. Det er små piller på størrelse med groft salt, som opløses i munden, og som dæmper dannelsen af tandsten og løsner den tandsten, der i forvejen har sat sig.


Erfaringerne stammer mærkeligt nok især fra hundeejere og hundekenneler. Hunde danner også tandsten og kan få paradentose, og visse kenneler er begyndt at bruge midlet, fordi det sparer dem for dyre udgifter til tandrensninger på hundene. Laver du en søgning på nettet på Fragaria Vesca, kan du selv se nogle af beretningerne.
Jeg har selv oplevet, efter at have brugt midlet en måneds tid, at tandlægen efter en tandrensning sagde: "Det er jo ikke så slemt, for det tandsten, du har, sidder meget løst" - og det havde jeg aldrig hørt før.
Men indtil nu er der tale om isolerede erfaringer, for ingen har endnu interesseret sig for at forske mere systematisk i virkningen. Der er tale om et homøopatisk middel, så i værste fald er det uskadeligt. Skulle du selv have lyst til at prøve, om du kan spare tandlægeregninger og tandbøvl, ligesom hundekennelerne, er det muligt at købe midlet i tyske eller engelske webshops, og det er ret billigt. Cirka 50 kroner for en flaske, som holder i omkring 4 måneder.