Translate

Spis efter din blodtype


For nogle år siden tog vi til en tandlæge i Tyskland, som både var en dygtig tandlæge og en dygtig alternativ behandler. Han anbefalede os forskellige ting - bl.a. nogle af de kosttilskud, som omtales her på hjemmesiden - men han anbefalede os også at spise efter vores blodtyper.


En amerikaner, Peter D'Adamo har forsket i, hvordan de forskellige blodtyper reagerer på forskellige madvarer, og ud fra det har han sammensat et kostsystem, hvor madvarer er inddelt i gavnlige og skadelige for hver blodtype.
Flere af Peter D'Adamos bøger er oversat til dansk og kan købes hos boghandleren eller lånes på biblioteket. Han har dog ændret nogle af anbefalingerne i forhold til de første bøger, og en opdateret udgave af anbefalingerne ligger på hjemmesiden www.dadamo.com

Vi har fulgt blodtypeanbefalingerne i flere år nu og har gode erfaringer med dem. Vi har samlet vores erfaringer og en masse gode madopskrifter på hjemmesiden: http://blodtypeopskrifter.dk/